Børnene

 

Børnene:

 

Hvor kommer de fra?

 

Børnene kommer fra det område af Rusland, som blev hårdt ramt af radioaktivitet ved ulykken på Tjernobyl a-kraftværket i 1986. Det er Briansk-regionen, som ligger i det sydvestligste hjørne af Rusland, som nabo til Ukraine og Hviderusland.

 

Børnene kommer fortrinsvis fra 2 byer, Novosybkov og Klintzy. Novosybkov ligger tættest på Tjernobyl med kun omkring 150 km. i luftlinie, og Klintzy ligger omkring 200 km fra værket. Den afstand skal man imidlertid ikke hænge sig i. Der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem afstand og radioaktiv forurening. Som kuriosum kan bemærkes, at dele af Nordsverige blev hårdt ramt.

 

Hvordan udvælges børnene?

 

Børnene udvælges af vores samarbejdspartnere i området. De samarbejder med skoler og myndigheder om at finde familier og børn, som har brug for en aflastning fra hverdagen, samtidig med at børnene skal kunne klare at være væk hjemmefra i 3 uger i et fremmed land med et ukendt sprog og andre normer end de vante.

 

Børnene er fra hjem, som har brug for hjælp. Ofte er der tale om enlige forsørgere med kun lille indkomst. Mange børn kommer fra små lejligheder i ”betonslum” bygget i 80-erne.

 

Området er generelt præget af industriforurening og ikke mindst radioaktiv forurening. Især det sidste har betydet, at ingen vil investere i området, så arbejdsløsheden er stor.

 

Hvad er det for børn?

 

Børnene er i alderen 7 – 13 år, når de kommer første gang, men der er mulighed for at geninvitere, så længe børnene ikke er fyldt 18 år.

Børnene er ikke syge, men sundhedstilstanden er selvfølgelig påvirket af forureningen. Som med danske børn kan der være tale om, at nogle af de mindste tisser i sengen, men det er da et problem, man kan forholde sig til. Man må også forvente, at nogle kommer til at få anfald af hjemve, men det kunne jo også ske for danske feriebørn.

 

Er det slut efter 3 uger?

 

Nogle værter vælger at invitere nye børn hvert år, men hvis man ønsker det, er der mulighed for at geninvitere børnene indtil de fylder 18 år. Den løsning vælger mange, da man må være forberedt på, at der ofte knyttes stærke følelsesmæssige bånd mellem børn og værtsfamilien. Nogle værter føler ligefrem, at de har fået børn eller børnebørn ”på gule plader” i Rusland. Og nogle børn får den samme oplevelse af, at de har fået en ”pap-mamma / pap-papa” eller ”pap-bedstemor / pap-bedstefar” i Danmark.

 

Samtidig må man være indstillet på, at det kan være svært at holde kontakt mellem besøgene i Danmark. Der er sprogproblemer, men også problemer med økonomi til frimærker, langsommelig postgang (3 uger for et brev er ikke unormalt), men efterhånden har mange eller de fleste børn adgang til internet, måske e-mail og de sociale medier som Facebook og den russiske udgave VK.

 

Men hvor der er en vilje, er der en vej. Mange sprogproblemer kan klares med elektronisk oversættelse (brug korte, simpelt byggede sætninger) selvom det ikke altid bliver forståeligt. Endelig har foreningen nogle hjælpsomme mennesker, som kan oversætte til russisk.

 

 

Tilbage til toppen.

 

Vanya og Slava