Russisk leder skriver - 1

 

Mine oplevelser i Danmark juni 2004.

 

I morgen er sidste dag af mit ophold i Stepping, Danmark. Min og også børnene, der har været her sammen med mig en hel måned. I min gruppe var der 20 børn, i Stepping boede sammen med mig to børn hos Ruth Lorenzen og Karl Nielsen.

 

Jeg har ringet til mange børn, der var i min gruppe, særligt dem, der var i Danmark for første gang. Og alle sagde – alt er OK. Jeg spurgte om alt: Hvordan er maden, hvad har de givet dig, hvilke ting har i besøgt, om det var godt og interessant. Om de havde hjemve.

 

En pige sagde, at hun kunne bruge hele dagen på, at fortælle alt om, hvad hun havde oplevet.

 

Tusind tak, kære dejlige værtsfamilier for jeres omsorg og hjælp!

 

Mange af mine venner i Stepping er medlemmer af Nordjysk Humanitærhjælp!

 

Mit højeste ønske er, at denne organisation må eksistere længe – mange børn behøver hjælp!

 

Hvad har jeg selv oplevet? Jeg har skrevet dagbog, og Ruth har kopieret den til børnene, og dagbogen er tyk, fordi jeg ville ikke glemme noget. Hvor har vi ikke været på tur? Fra syd til nord har vi haft mange ture, og hvor skønt det var! Vi var ved Nordsøen i sommerhus, og i Legoland en hel dag, i Legoland var vi i smage huset og beundrede det, i akvariet i Tyborøn, i oplevelseshus, og børnene kunne prøve alting. Vi har også besøgt et klokkemuseum, og der har børnene hørt klokkemusik og endda hørt klokken fra Titanik.

 

Børnene har fået en T-shirt med deres eget foto – det var lykken. Dem har et ungt par Henning og Ella lavet til børnene.

Vi har også besøgt Ingrid Elkjær på Thurø nogle dage.

 

Men hvor meget har vi oplevet? Vi har som turister kørt med firmaet ”JH-Busser” og kørt rundt på hele Langeland uden at betale. Hvor meget gavmildhed findes der! Børnene har set deres elskede Harry Potter i Svendborg. De har besøgt H.C. Andersens hus. Og var på restaurant i Christiansfeld, indbudt til ”tag selv bord” og kunne uden betaling nyde den dejlige mad. Hvor meget skønt har vi ikke oplevet i Danmark. Men det skønneste – det er menneskene, som jeg har lært at kende, jeg kan fortælle rigtigt meget om dem, om deres hjertelighed, om deres venlighed, om deres hjælpsomhed, om deres medlidenhed med børnene. De er ædle og hjælpsomme! Mange tak til dem, kære venner! Kære dejlige mennesker.

 

Jeg ville gerne nævne mange navne, men jeg kan ikke nævne alle, der har inviteret børn fra Tjernobyl zonen. Alle venner, som har indbudt os, har givet os så meget – også penge. Lækker mad, tærter, kager og is. Børnene var altid glade og lykkelige. Jeg mener, at vi aldrig kan glemme det.

 

Tusind tak kære venner for alt.

 

Sinaida Gubarjewa - Leder for en russisk gruppe børn