Tur til Rusland 2008 - 1

 

Turen til Rusland 2008.

 

Vi havde en meget interessant tur. Alt forløb planmæssigt; god flyvetur med Aeroflot. Vi fik oven i købet mad i flyet, hvad vi ikke havde regnet med på en så kort tur. I lufthavnen stod Alexander og Alexander, far og søn. Vi damer fik hver en rose. Nå, den 20 personers bus holdt faktisk for døren, vi var kun 16, så der var plads til det hele. Så gik det over stok og sten, d.v.s. udmærkede veje i Region Moskva, men ringere da vi nåede udenfor denne region. Ikke så ringe som i ”gamle dage”, det vil sige på de første ture derover. Vi holdt et par passende pauser undervejs, dels for at tisse/ryge, dels for at spise og omkring ved nitiden om aftenen, for at drikke kaffe/te. Det var udmærkede steder. Vi kunne komme på toilet o.s.v. Vi ankom til Novozybkov omkring kl. halv to om natten. Svetlana var lidt knotten, folk sad og ventede. Nå, så blev vi fordelt. Inge var allerede stået af i Brjansk og det var en anden deltager også. Så vi var 14, som blev afhentet til forskellige hjem.

 

Den næstsidste dag mødtes de fleste (undtaget et par stykker, som geografisk var for langt væk) af os kl. 15.00 om eftermiddagen på skoleinternatet i Novozybkov. Her blev vi som sædvanligt vist rundt, og vi konstaterede, at alt er blevet meget bedre. Bl. a. har de fået indrette et flot rum med fliser på væggene, grønne, ja, der var faktisk to rum med en ny flot brusekabine i hver. Desuden ny fuldautomatisk vaskemaskine, så de større børn selv kan vaske deres tøj og hænge det til tørre på stativer. På den måde har man kunnet spare personale.

 

Skoleinternatet har i øjeblikket kun 96 børn. Mange børn bliver sendt i almindelig skole, så kan regionen spare penge. Det fik vi oplyst både af Svetlana og af Luba, som jo arbejder der som talepædagog. Men det var dejligt at se værelserne og hilse på børnene. Der var en god og varm stemning. Hyggeligt og pænt. Bagefter var vi i skolekøkkenet til te og kaffe og nybagte boller og kage. Der gik snakken livligt om alle de forskellige oplevelser folk havde haft ude i de hjem, hvor de var placeret. Nogle skulle egentlig have været på hotel i Novozybkow, da ”deres børns hjem” var for små til at huse liggende gæster. Men nej, sådan gik det ikke.

 

To par boede på et kollegium, hvor de studerende i den grad forkælede dem. Andre kom til at bo hos barnets bedstemor i stedet for. Alle har haft en god oplevelse. Selv boede Ole og jeg på skift hos vore to piger i Novozybkov. Vi var først to nætter hos den store pige. Men da hun skulle på lejr i Voronez efter 2 døgn, blev vi flyttet til den anden piges hjem. Det er stadig sådan derovre, at da området er stærk påvirket af forureningen fra Tjernobyl-ulykken, har alle børn ret til et 3 ugers ophold på sanatorium om året. Det gælder også gamle mennesker.

 

Vores konklusion på rejsen må være, at det går bedre, men området er meget fattigt. Der findes i Novozybkov kun enkelte produktionsvirksomheder. Når man går på gaden ser alt meget nedslidt ud. Der er nye busser men også mange gamle. Men i familierne oplever vi et varmt sammenhold mellem familiernes medlemmer, en utrolig hjælpsomhed og omsorg over for os, gæsterne. Ole og jeg besøgte to skoler. En landsbyskole med 43 elever og 12 lærere ansat. Her iblandt moren til vores yngste pige.

 

Udenfor nedslidt, ingenting at beskæftige sig med i frikvartererne, men inden varmt, nedslidt men maling i dejlige farver, billeder på væggene, rare lærere. Den skole, gymnasieskole nr. 2 i Novozybkov, hvor vore to piger er elever i forskellige klasser, også et godt og ordentligt miljø. Børn har skoleuniformer på lige ned til de mindste klasser. Drengene i jakkesæt med pressefolder i bukserne. Pigerne i spadseredragter forskellige, men hvid og sort og grå farver. Det er påbudt, og pæne så de ud. At se sådan en lille dreng på en 6-7 år i jakkesæt sidde på gulvet og skifte til udesko, når han skulle ”i gården”.

 

Fra 5. klasse er man med til rengøringen af skolen. Skal der males og friskes op i klasseværelset, trækker man på forældrene. Der er ikke penge til vedligehold. Lærerne virker meget entusiastiske.

 

Vi medvirkede, Ole og jeg, i to forskellige sprogtimer, engelsk og tysk, så børnene kunne afprøve deres egne færdigheder i sprog. De har ingen lejlighed til at prøve at tale i praksis, da der aldrig kommer udlændinge i dette område. Vi fik at vide af tysklæreren, at de godt kunne komme til Tyskland på udveksling 1 måned, men at de tyske børn ikke fik lov til at komme på genbesøg p.g.a. forureningen. Tysklæreren kunne egentlig godt forstå det.

 

Hjemrejsen foregik ligeså planmæssigt som udrejsen. Dog kørte vi i to Ford transiter, der var et eller andet i vejen med Mercedesbussen, det blev vi ikke klar over, hvad var. Det var hårdt at køre om natten, men vi ankom til lufthavnen i god tid og kom planmæssigt med Aeroflot til København, hvor vi landede 10 min. før tid kl. 7.50 lørdag morgen. En fin tur.

 

Hilsen Ole og Hanne

 

Tilbage til toppen.