Sommer 2005

 

Sommer 2005:

 

Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn (Natasha på 11 og Nicklas på 8.), som efter lange overvejelser om fordele og ulemper ved at have et russisk feriebarn, fik lysten og ønsket om at prøve.

 

Vi meldte os til, havde et hyggeligt besøg af Edit og Kaj, og fik senere papir på, at vi ville få en dreng på 12 (Ivan). Hold op hvor vi glædede os.

 

Nu kunne sommeren ikke komme hurtigt nok.

 

Dagen oprandt hvor vi skulle til Middelfart og hente Ivan. Vi blev ringet op, at bussen kom tidligere end beregnet (skønt) afsted til Middelfart. Der snakkede vi med andre værtsfamilier og fik nogle gode råd. Vi var meget spændte. Havde vi gabt over for meget? Passede han ind i familien?

 

Bussen kom, og da alle havde fået fordelt børn, kørte vi hjem. Ivan var meget stille og indesluttet. Hjemme blev han vist rundt i huset og fik vist, hvor han skulle sove. (på Nicklas værelse). Han gik resten af dagen mere eller mindre for sig selv, spillede playstation og game boy. Han skulle lige se os an…. næste dag var han en del af vores familie.

 

Vi kørte til Lolland på western camping og skulle campere der en uge, og bare det at skulle med færge, var en stor oplevelse for ham. På western camp havde vi alle tiders ferie, og vi var i vandet hver dag, vejret var med os. Vi kørte også i Knuthenborg Safaripark og BonBonLand, det var lige noget de kunne bruge alle 3. Ivan lærer hurtig nogle ord på dansk og vi nogle ord på russisk, det kommer der meget skæg ud af, da udtalen ikke altid er rigtig.

 

Hjemme igen slapper vi af og får kørt nogle ture. Vi var blandt andet i Zoo, Givskud og på Egeskov. I haven har vi et stort svømmebassin stående, som bliver brugt flere gange hver dag uanset vejret.

 

Vi har haft utrolig mange positive og sjove oplevelser.

 

Vi tog billeder med vores digital kamera og printede ud og satte i et fotoalbum til Ivan, så han havde minder med hjem fra Danmark. Det var en af de bedste gaver vi kunne give ham. Han blev så glad.

 

Ivan kalder os for mor og far. Vi har fortalt hvad vi hedder, så det ved han godt, men han vælger alligevel at blive ved med at kalde os mor og far. Det gør ikke os og vores børn noget, det er vel heller ikke for meget forlangt, at have en mor og far i 3½ uge om året.

 

Det har været en oplevelse at have Ivan her. Han er en dejlig dreng, som ligner vores egne børn så meget. De har været som søskende (det siger alt ha-ha). Samtidig har det været utrolig dejligt at opleve, hvor rummelige vores egne børn er. De glæder sig allerede til, til næste år, hvor vi håber at Ivan kan komme igen.

 

Natasha, Nicklas, Pia og Pierre - Langeskov