Værtsfamilie for første gang

 

Værtsfamilie for første gang.

 

Det var med stor spænding, at vi d. 3/7 – 04 begav os mod Glumsø skole. Vi skulle være værtsfamilie for første gang, og havde brugt mange timer på, at snakke om og forestille os, hvordan det hele ville gå.

 

Vi havde forinden sat en større indsamling, af såvel tøj som legetøj, i gang blandt venner og familie, og havde hver især et godt ”lager” af begge dele.

 

På Glumsø skole ventede vi ikke længe før bussen kom. Vi gjorde – som alle andre – gik udenfor, der stod vi så og kiggede; ”Hvem er han mon?”, tænkte vi, og så skulle vi gå ind igen!! Indenfor mødte vi endelig vores drenge; Konstantin og Alexander. Et par søde og meget stille drenge.

 

Vi blev i tvivl, om vi havde fået den ”rigtige” dreng, så vi fik hjælp til at spørge om, Konstantin nu også var Konstantin. Det bekræftede han.

 

Glade begav vi os hver især til vores respektive hjem, og drengene blev introduceret til deres hjem de næste uger. Dagen efter var vi alle sammen igen, så drengene også kunne hygge sig sammen. I løbet af eftermiddagen forsøgte drengene, at forklare os noget. Konstantin pegede på sig selv, og sagde en masse på russisk, som endte med Alexander. Vi smilte alle til ham, pegede på ham og sagde, at han jo hed Konstantin. Han så ikke videre tilfreds ud, og de to drenge udvekslede et opgivende blik.

 

Dagen efter blev vores tvivl alligevel så stor, at vi kontaktede Peter Lassen, og han kunne bekræfte, at vi havde fået Alexander og ikke Konstantin!! Det grinede både vi og drengene meget af – især drengene!!!

Alexander og Alexander faldt hurtigt godt til i de to familier. De opførte sig som vores egne børn – på en god måde, altså! De var begge meget enige om, hvad de kunne lide og ikke lide, og dette både i f. t. mad og påklædning, men var også villige til at prøve noget nyt – når det passede.

 

Altså ligesom danske børn!

 

Vi havde valgt, at give drengene hver et engangskamera, så de selv kunne tage billeder på vores udflugter. Billederne blev sat i et album sammen med de billeder, som vi tog. Albummet fik drengene med hjem, og det gjorde stor lykke. Vi var mange steder de 3½ uge drengene var hos os, selvom alle jo nok husker, at vejrguderne i hvert fald ikke altid var med os. At se deres glæde over stranden, cirkus, Bon Bon land, køretur i Stigs beton lastbil, ridetur på familiens hest m.m., var en glæde i sig selv.

 

Den oplevelse som vi og drengene nok også husker bedst, var da vi besøgte Fredensborg Slot.Vi ankom lidt før klokkeslag, og bad Alexander og Alexander at stille sig foran vagten, så vi kunne fotografere dem. De var lidt tilbageholdende, og med god grund. Det vidste vi bare ikke. Da klokken slog, satte vagten geværet ved fod, hvilket resulterede i et højt ”klonk”, hvorpå drengene blev så forskrækkede, at de satte i løb over mod os. Selv vagten trak på smilebåndet, og da drengene opdagede, at det ikke var farligt, kunne de også grine af det.

 

Det var med en stor knude i maven, at vi skulle sige farvel til drengene, og vi indrømmer da gerne, at vi alle kneb en tåre, da bussen kørte med børnene, men vi er enige om, at vi har fået en oplevelse, som vi gerne vil gentage til næste år, hvis det lader sig gøre.

 

Jytte og Stig Hansen, Næstved & Sabine, Amalie, Torben og Tania Hansen, Sandved

 

Tilbage til toppen.