Alexander Belyay skriver

 

Alexander Belyay skriver:

 

Den første globale atomkatastrofe i menneskehedens historie nær Tjernobyl påførte 8 ud af 10 distrikter i den centrale del af Den Russiske Føderation et uerstatteligt tab.

 

Dens eftervirkninger, hvad angår økologi, økonomi, socialpsykologi og lægevidenskab er indtil nu ikke overvundet. Desuden forværrede SSSR’s sammenbrud og overgangen til markedsøkonomi situationen. Som en følge heraf er ikke et eneste Tjernobyl-program blevet fuldført, hvilket har medført en skærpelse af de sociale og medicinske problemer, og løsningen heraf er blevet til en konstant ”hovedpine” hos de borgere, der befinder sig i de radioaktivt forurenede områder.

 

Det er nødvendigt at bemærke, at børns helbredstilstand vækker alvorlig bekymring. Der observeres en vækst i deres almene og tidligste sygdomsfrekvens, herunder ødelæggelse af det endokrine system, blodsygdomme, forventede udviklingsanomalier, sygdomme i fordøjelsessystemet. Brjansk-regionen er epicentret for Det Russiske Tjernobyl, for forureningen af miljøet.

 

Brjansk-regionen er epicentret for det russiske Tjernobyl. Eftervirkningerne af katastrofen på Tjernobyl-atomkraftværket har i Brjansk-regionen fået et dybt tragisk omfang.

 

Allerede i de første dage efter katastrofen blev dens beboere bogstaveligt talt dækket af radioaktivt Jod-131 og dets isotoper, andre kortlivede radionucleider. Skyerne fra Tjernobyl dryssede to gange, først den 28.-29. april og derefter den 15. maj 1986, deres indhold fra den eksploderede reaktor udover regionens byer og landsbyer.

 

Tidspunktet for katastrofen faldt sammen med forårets begyndelse – kvægets overførsel til græsgangene. Organiseringen af kontrollen omkring den modtagne mælk, og mælkeproduktionen blev genstand for særlig opmærksomhed, ud fra den betragtning, at dette er det grundlæggende fødemiddel, hvad angår tilførslen af Jod-131 til den menneskelig organisme, bortset fra dens vægt i luften, herunder i de østlige distrikter af Brjansk-regionen. Derfor havde overskridelsen af de normative værdier i fødevarerne en masselignede karakter i de vestlige distrikter.

 

Forholdsreglerne, der blev taget i regionen, ville have været fuldstændigt tilstrækkelige, hvis det var lykkedes at realisere dem fuldt ud, da befolkningen blev udsat for den allerstørste bestråling for anden gang.

 

Den enorme skade, hvis frugter vi høster i dag, forøgedes af hemmeligstemplingen af katastrofens omfang, da befolkningen ikke i tilstrækkeligt omfang tog hensyn til reglerne for strålehygiejne.

 

Et strengt krav herom ville jo have været en erkendelse af hele omfanget af den fare, der væltede ind over folk.

 

I de efterfølgende år er arbejdet fortsat med at yde medicinsk hjælp til befolkningen, der bor i de forurenede områder, under forhold med en yderst begrænset finansiering.

 

I dag kan man ofte høre påstanden om, at den radioaktive stråling i årenes løb ikke vil blive forværret.

 

Dette kan man være enig i på en betingelse: Hvis staten vil sørge for det nødvendige niveau af beskyttende forholdsregler, som er videnskabeligt begrundet og foreskrevet af den selv gennem vedtagen lovgivning. Vi vil være objektive og skal bemærke, at i alle de år, der er gået siden katastrofen, har befolkningen, herunder i Brjansk-regionen, ikke fået den nødvendige beskyttelse mod den skadelige virkning på mennesket, som følger af katastrofen. Ikke nok med det, så er det i særlige tilfælde blevet accepteret at ignorere åbenbare kendsgerninger om de ulykkelige forhold i det omgivende miljø, som udsætter borgerne for en helbredsrisiko.

 

En særlig kompliceret situation er der nu i fraflytningszonen i regionens sydvestlige distrikter, hvor der er sat stop for brug af skoven af hensyn til den radioaktive sikkerhed. I forbindelse med regionens natur- og skovbrugsmæssige særpræg udtørrer der på roden, i de to mest af radionucleider forurenede skovbrug (Zlynkovskij og Klincovskij), årligt titusindvis af m3 træer. Der har dannet sig hele massiver af ”død” skov med et omfang af ved på 800.000 m3.

 

Under skovbrande stiger koncentrationen af radioaktive isotoper hundredvis af gange i røgfanens luft, hvilket medfører, at disse overføres til de nærmest beliggende områder i Den Russiske Føderation, Ukraine og Hviderusland og førøger dosisbelastningen på befolkningen.

 

I Brjansk-regionens område, der har lidt mest under den radioaktive forurening, befinder der sig 147 førskole-uddannelsesinstitutioner (af 403) med et antal af 10.417 mennesker og 237 almendannende institutioner med et elevtal på 41.531, hvilket udgør 27% af eleverne i regionens samlede antal skoler.

 

I disse områder bemærkes der en tendens til forværring af helbredstilstanden hos børn og teenagere, der er en vækst i elementært afhængige sygdomme (anæmier, sygdomme i fordøjelsessystemet, stofskiftesygdomme og i det endokrine system).

 

En ikke uvæsentlig betydning for sygdomsforebyggelsen, arbejdsevnen hos skoleeleverne har tilvejebringelsen af fuldlødig ernæring.

 

Indtil nu har vi problemer med at organisere dette.

 

Statistikken vidner om, at sygdomsniveauet hos borgerne i de skadelidte områder i perioden efter katastrofen ligger stabilt på 1.1 – 1.6 gange højere end i regionen, men hos børn 2 og flere gange.

 

De midler staten har afsat til medikamenter er ikke tilstrækkelige.

 

Direktøren for Den Velgørende Børnefond ”Olesja”

 

Beljaj, A. I.

 

Tilbage til toppen.