Langsigtede virkninger

 

Langsigtede konsekvenser:

 

Umiddelbart efter ulykken var det primære sundhedsmæssige problem radioaktivt jod med en halveringstid på otte dage (hvilket betyder, at stoffet afgiver sin radioaktivitet hurtigt og intenst). Visse børn i de forurenede områder blev udsat for høje doser af op til 50 Gray på grund af radioaktivt jod-131 de fik i sig via lokalt fremstillet mælk. Talrige undersøgelser viser stærkt forhøjede forekomster af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn i Hviderusland, Rusland og Ukraine. Indtil videre har ulykken ikke vist sig i statistikkerne for leukæmi, men det forventes indenfor få år, sammen med andre kræftformer der dog ikke vil slå nær så tydeligt igennem i statistikkerne.

 

I dag er det største sundhedsmæssige problem forurening af jorden med strontium-90 og cæsium-137, der har halveringstider omkring 30 år. De største koncentrationer findes i jordens overfladelag, hvorfra planter, insekter og svampe optager dem og bringer dem ind i fødekæden. Nogle videnskabsfolk frygter, at strålingen vil påvirke den lokale befolkning i talrige generationer fremover.

 

Spørgsmålet om langtidsvirkningerne af Tjernobylulykken er kontroversielt. I alt blev over 300.000 mennesker genhuset udenfor området, men millioner boede og bor stadig i forurenede områder. På den anden side modtager mange af dem så små "ekstra" strålingsdoser derved, at man ikke ser nogen sikre tegn på forøgede dødelighed eller forekomst af kræft eller medfødte defekter som følge af strålingen. Ifølge en videnskabelig undersøgelse har Tjernobyl-ulykkens radioaktive stråling givet i hvert fald træerne varige mén. Ifølge en anden undersøgelse har fugle fået mindre hjerner, end før ulykken.

 

Fødevarerestriktioner:

 

Endnu i dag er der stadig regler i kraft vedrørende produktion, transport og brug af fødevarer, der er forurenet med radioaktivitet fra Tjernobyl. I dele af Sverige og Finland er der regler for husdyr, herunder rensdyr, der lever i naturlige eller nær ved naturlige omgivelser. Ifølge TORCH 2006-rapporten kan radioaktiviteten fra cæsium-137 i svampe, bær og rovfisk fra visse egne af Tyskland, Østrig, Sverige, Finland, Litauen og Polen nå op på flere tusinde bequerel per kilogram, og i vildsvinekød fra Tyskland er der målt indtil 40.000 Bq/kg. Gennemsnittet er 6800 Bq/kg.; mere end 10 gange EU's grænseværdi. Som følge heraf har EU-kommissionen meddelt, at restriktionerne på visse fødevarer fra visse medlemslande derfor fortsat må opretholdes i mange år endnu. Pr. 2006 er 200.000 får på 374 gårde i Storbritannien stadig underlagt regler, der kræver, at de bliver undersøgt for stråling og muligvis ikke får lov til at indgå i fødevareforsyningen.

 

I Norge blev samerne ramt af forureningen ved, at deres rensdyr havde spist lav, som er særlig følsomt overfor radioaktivitet.

 

 

Helikopterbillede af ulykken